Hundegårde til salg.dk - En del af Hundetips.dk
[ Indhold ]
[ Hundegård ]
[ Transportbur til hund ]
[ Hundeseng / Hundesofa ]
[ Om os / Kontakt ]
[ Nyheder ]
annoncer
Se alle hundetrimmere - til butikken...
Videre til butikken... |
Videre til butikken... |
Videre til butikken... |
Videre til butikken... |
Videre til butikken... |
Videre til butikken... |
Når hunden skal klippes eller trimmes, er en el hundetrimmer klart det nemmeste. Den kan bruges til at afkorte pels, og så er den formidabel til at klippe filtret pels væk.
Vær dog opmærksom på, at nogle hunde lige skal vænne sig til lyden af elektriske trimmere. I de fleste tilfælde bliver hunden fortrolig med maskinen, efter at den har hørt lyden et par gange. Du kan få din hund til at forbinde trimmeren med noget positivt ved at give den godbidder, efter at den har set eller hørt din klippemaskine. (Foto: Shelley Groomer (professionel hundefrisør), Flickr).
Beskrivelse af filmen:
Videoen viser en professionel hundefrisør, som har 20 års erfaring med at børste, klipper og bruge elektrisk hundetrimmer samt hundesaks. Hun har desuden vundet flere konkurrencer inden for hundetrimning. I begyndelsen af filmen fortæller hun, at hunderacer med krøllet pels, fx puddel, er mere krævende i henseende til trimning og børstning. Nogle hunde skal børstes ca. 15 minutter om dagen. Men ifølge eksperten vænner de sig hurtigt til følelsen af børsten og lyden af en elektrisk hundetrimmer.
Rækkefølgen er vigtig. Først børster man, og det skal foregå blidt (gentle). Man skal tage sig god tid med børsten, før man går videre til kammen. For som hun siger: Man kan ikke bare rede en filtret knude ud med en kam. Det skal først børstes. Efter denne behandling bruges en trimmer. Her fremhæver filmen tydeligt, at man evt. skal konsultere en professionel (så der er naturligvis også lidt reklame og salg i filmen). Med hundetrimmer er det ikke helt så let i begyndelsen.
Hun siger i øvrigt, at man kan trimme sin hund efter årstiden. I de varme perioder er der grund til at bruge sin hundetrimmer lidt grundigere, dvs. klippe mere af, mens de kolde tider giver anledning til at lade pelsen vokse sig lidt længere.
Når man bruger en hundetrimmer, er det vigtigt at købe de rigtige skæreblade og afstandskamme. Det hele sælges i butikken, som jeg linker til øverst.
Billederne viser kun et par eksempler på produkter. Hvis du går videre til butikken, kan du se mange flere eksempler på hundetrimmere og tilbehør (fx afstandskam og klippeskær).
Se videoen ovenfor. Også hvis hunden har meget tæt pels.
Er din hund bange for trimmeren?
Så er den ikke den eneste. Men det kan hurtigt vænnes til det bedre. Tænk blot på, hvor mange andre ting en hund kan være bange for i en periode – for blot at finde ud af, at der ikke er noget at frygte. Det gælder fx støvsugere og ture i bilen. Min hund var bange for støvsugeren de første par gange jeg tændte den. Men når den flere gange opdager, at der ikke er nogen grund til angst, så holder det op. I henseende til køretur i hundeburet i bilen, er det endnu tydeligere, at en hund forholdsvis hurtigt kan lære, at det, som den frygter, ikke er farligt. Det gælder også for hundetrimmere / hundeklippere – Uanset om vi taler om elektriske hundeklippere eller de manuelle. Man skal blot tænke lidt på psykologien i det. Kommer hunden på nogen måde til at opleve trimmeren som noget, der kan medføre smerte eller ubehag. Det betyder, at man – særligt i begyndelsen – skal passe ekstra godt på med, at trimmeren ikke kommer til at skære hundens hud. Det hjælper at bruge en god afstandskam i den sammenhæng. At klippeskærene er nye eller nyslebne, betyder også meget.
Jeg har prøvet at købe en billig hundeklipper online. Og hvis nogle af jer derude kan fortælle mig, hvad fordelen er ved at købe én af de dyre, fx en til næsten 3000, så vil jeg gerne høre om det. Men jeg er godt tilfreds med den billigste – eller rettere: billigere – model. Det ser ud til at virke fint. Det kan godt være, at holdbarheden er lidt bedre på en professionel elektrisk hundeklipper. Men jeg bruger den ikke så tit til min. Derfor synes jeg, at de fungerer fint. Du kan evt. få et anbefalet produkt af andre hundeejere eller fra de professionelle hundetrimmere.
Min hund har lang pels, som varmer lidt for meget om sommeren. Derfor kan jeg godt lide at få den klippet. Jeg kan ligefrem se på den, at den bliver mere livlig, når den har fået fjernet alt det pels og alle de "klumper", som den ellers går rundt med. Det er også lidt nemmere at holde styr på diverse utøj i pelsen. Her tænker jeg fx på lus, lopper – og ikke mindst flåter. Skovflåter er det største problem hos os. Hundene får faktisk sjældent lopper og lus. Men flåterne er en ren plage lige fra de tidlige forårsmåneder. Det fortsætter hele sommeren igennem. De får flere flåter, når vi er ude i skovene og markerne. Men derfor skal de stadigvæk komme der. Jeg har brugt Biovantics flåt- og loppemiddel, og det virker i et stykke tid. Men ikke i så lang tid, som de siger.
Uanset hvad så er det hele nemmere at kontrollere, når pelsen er tætklippet med en god hundetrimmer af kvalitet eller en saks.
Nogle vælger at få vovsen til en frisør i stedet. I længden er det en meget dyrere løsning. Nogle hundeklippere tager op til 1000 kr. for en soignering + klipning. Negleklipning ligger typisk i 100 - 200 kroner. Så spørgsmålet er, om køb af hundetrimmer er billigere i længden. For de fleste vil det være billigere. Men det er selvfølgeligt lidt mere tidskrævende at stå med sin egen hundetrimmer og evt. også trimmerbord og snore.
Man bør være opmærksom på, at priser på hundeklipning / trimning afhænger af race, og nogle tager også et skøn over den enkelte hund. Fx er det meget vanskeligere at klippe og soignere en langhåret collie, som ikke er blevet ordnet i årevis - end det fx ville være at soignere en labrador.
Så pointen er: Der er forskelle på racers pels og på hundens egenskaber. Se fx denne prisliste (salg af trimning, klipning, diverse pleje):
Airedale Terrie 850,- Klipning, pelspleje.
Border Terrier 600,-
Cairn Terrier 600,-
Risen Schnauzer 900,-
Westi 650,-
Welsh Terrier 650,-
Med disse priser (som i øvrigt ligger inden for det normale inden for salg af professionel pelspleje) er det i hvert fald billigere at anskaffe sig én af de elektriske trimmere eller klippere, om man vil. For en hundesalon vil normalt koste, hvad der svarer til halvdelen af prisen på en trimmer af rimelig kvalitet. Med en hundesaks er forskellen meget større. Online er der mere konkurrence og derfor også ofte gode priser. Nogle webshops tilbyder gratis levering, når man køber for x antal kroner. Det gode ved online butikker er, at udvalget er langt større. Desuden har du en tilbageleveringsgaranti. Du kan få den klipper, der passer helt perfekt til dine kæledyr. Med hensyn til lokaliteter er der det heldige ved professionelle hundetrimmere, at de findes ikke kun i store byer som Århus, København, Aalborg osv. Nej, men finder dem også ude i de små byer. Og nogle steder ude på landet. Nogle har dem i forbindelse med fx hundekennel, hundepension osv. Selv har jeg brugt én, som er situeret langt væk fra Esbjerg. Så man behøver ikke altid tage til storbyen for at få klippet sin racehund eller blanding for den sags skyld.
HUSK I ØVRIGT, at man skal have skæreblade - olie til klippemaskinen (nogle kalder det plejeolie) - skærehoveder (det er dem, som styrer klippelængden - de originale skærehoveder går typisk fra 1-2 milimeter til 9-10). Nogle foretrækker en hundetrimmer med batteri. På denne måde slipper de for at have en ledning hængende fra deres klippemaskin. Personligt foretrækker jeg dog dem med ledning. Jeg hader at skulle skifte batteri i min hundetrimmer. Man har aldrig de rigtige batterier til klippemaskinen liggende, når de andre går død. Det er - efter min evaluering - meget nemmere bare at købe en el-klipper med ledning. Det er normalt lidt mere power i dem. - Tjek i øvrigt Trustpilot, når du kommer til en butik, som du ikke ved så meget om.
På DBA.dk (Den Blå Avis) er der altid masser af gode tilbud på klippemaskiner. Hvis du har det okay med brugte ting på nettet, så er det klart at foretrække. Men husk, at denne online handel ikke giver dig nogen særlig god garanti. Det er ikke ligesom webhandel hos de store butikker med hundeartikler, hvor forholdene er helt i orden. Når du nu alligevel skal handle på www, vil jeg anbefale (som tidligere), at man får lidt ekstra udstyr med. Ikke kun de allerede nævnte skærehoveder og afstandskamme, men også shampoo. De fleste kræver ingen recept. Men i særlige tilfælde skal der laves en undersøgelse og efterfølgende udskrives en recept. Der findes mange forskellige og gode former for hundeshampoo, også specifikt til hvalpe. Nogle særlige typer kræver dog recept. Men det er kun i særlige tilfælde, hvor dyrlægen vurderer, at det er nødvendigt.
I Flensborg eller andre steder i Tyskland. Jeg har generelt gode erfaringer med at finde billig elektronik, dog ikke en hundetrimmer. Men det skulle undre mig, hvis de ikke var billigere end i Danmark. I Flensborg er flere butikker med hundeartikler, der ligger også en jagtbutik i centrum. Nogle af klippemaskinerne er de samme som dem, man kan købe hjemme i Danmark.
Pelspleje er forskelligt, alt efter hvilken race du har. Nogle racer er meget nemme at passe og trimme med elektrisk hundetrimmer, fx korthårede hunde som labrador og korthåret hønsehund. til dem kan man fx købe en "børstehandske". Nogle kalder dem "gnubbehandsker". De sættes på hænderne, og hunden børstes nemt.
Andre er svære, fx collie og golden retriever. En trimmer er nærmest ikke nødvendig til korthårede. Og til de langhårede er det et must. Nogle tror, at trimning og vask med shampoo kun er et spørgsmål om udseendet. Men intet kunne være mere forkert. Det handler også om hygiejne. Desuden opdager man nemmere små skader og sår, når man er i gang med pleje og trimning. Arbejdet med en hundetrimmer har således flere fordele.
Det er en god idé, hvis din hund vænner sig til børstning, pleje og trimning (lyden af din hundetrimmer). Hvis man jævnligt børster den, kan den vænne sig til det. Vær opmærksom på, at man bør være ekstra grundig i hundens fældningsperiode.
Ved en rutinepelspleje / trimning opdagede jeg for nogle år siden, at hunden havde udslet i huden. Det viste sig - ved en dyrlægeundersøgelse - at den skulle have shampoo med recept. Det virkede også fint. Idéen med det var, at hud og pels skulle renses grundigt. I sådan en sammenhæng er det naturligvis også en fordel med en hundetrimmer, som kan gøre det lidt nemmere at komme ind til huden.
Nogle racer har stor tendes til at få filtret deres pels. Det gælder fx golden retriever og cocker spaniel. Arbejdet med ens hundetrimmer bliver ikke
ligefrem nemmere, når man stor over for en sådan pels. Nogle forsøger at rede filtret
pels ud. Andre vælger at klippe pelsknuderne af helt inde. Hvis man vælger den
første løsning, skal man redde pelsen helt ude i spidserne først. Dernæst arbejder man sig
indad. Det tager tid. Bruger man den anden løsning med hundetrimmeren, gælder det om, at få trimmerens skæreblade ind
der, hvor pelsen stadig ikke er helt filtret. Man kan prøve med en tæt afstandskam.
Jeg ved ikke noget værre end at se hundeejere, der tager en kam helt ned i den filtrede pels og bare rykker til. Dette er en helt forkert fremgangsmåde. Det skal entens klippes over med en hundetrimmer eller redes fra spidserne og indad. Men hundetrimmeren er en nemmere løsning, og der er ingen tvivl om, hvad din hund foretrækker i sommerperioden, hvor det bliver for varmt for de fleste hunderacer.
Filmsiden Youtube kan guide os igennem mange ting. Det gælder også hundetrimning. Hvis man er i tvivl om, hvordan man bruger en elektrisk hundetrimmer, er der masser af råd at hente. Jeg forsøgte selv at søge efter "dog trimmer" osv. Der er masser af hjælp at hente. Det gælder både, når man oplever, at hunden ikke kan stå stille, når den ser hundetrimmeren, ligesom det gælder, når man oplever problemer med filtret pels og hunde, der er bange for en el-hundetrimmer. En guide på Youtube er bedre end tekst og billede, fordi de viser, hvad man skal gøre.
Et meget kendt og kvalitetsmæssigt godt mærke er det tyske Moser. Firmaet leverer elektriske trimmere til mennesker såvel som hunde. Deres guide til trimning af hund hører til én af de bedste på nettet:
To typiske modeller inden for Moser er Max 45 og Max 50. Det er to bestsellers i Danmark og i udlandet. Når du besøger deres online produktkatalog (Moser produkter), kan du bruge en super guide til at finde den rigtige hundetrimmer. Man svarer blot på tre spørgsmål om hunden. Herefter foreslår siden en række trimmere, som passer. Det tredje spørgsmål har at gøre med hundens pelstype. Man kan vælge mellem "krøllet pels" (Fx Puddelhund), "kort og strittende pels uden underuld" (fx dalmatiner), "kort og strittende pels med underuld" (fx West Highland White Terrier), "lang, fin pels uden underuld" (fx malteser), "lang fin pels med underuld" (fx Shih Zhu) eller "sammenfiltret" (gælder alle hunderacer). Uanset hårtype er eltrimmeren din ven.
Kan din hund ikke lide hundetrimmeren?
Det er ikke alle hunde, som kan lide hundetrimmere. Nogle kan blive bange for lyden. Andre bliver bange, når trimmeren føres ned mod pelsen. Den summende lyd er dog noget, som den sagtens kan vænne sig til. Det kræver lidt tid og tålmodighed. Begynd med at tænde trimmeren, mens hunden er i passende afstand og i trygge omgivelser. Lad den langsomt nærme sig den elektriske klippper. Er der tegn på frygt, bør man ikke presse hunden mere end højst nødvendigt. Gentag øvelsen over flere dage. På et tidspunkt vil hunden vænne sig til lyden. Vær opmærksom på, at den ikke oplever ubehag ved pelstrimningen. Det er klogt at begynde med små, korte trimninger. Også selvom man ikke bliver ordentligt færdig. På et tidspunkt vil man kunne arbejde med pelsen i længere tid.
Fordele ved online handel:
Selvom e-handel er blevet meget populært, er der stadig mange, som foretrækker at handle i fysiske butikker. Med et produkt som en hundetrimmer vil jeg personligt foretrække online handel. Den vigtigste årsag er udvalget og priserne. I de fysiske butikker føler jeg ofte, at jeg går lidt på kompromis med begge dele og kommer hjem med et produkt, som er 80-90 % okay, men ikke helt det, som jeg ønskede. Det gælder også andre produkter i almindelighed, herunder også hundeartikler.
Hvordan vurderer man en shop, når man skal købe hundetrimmer? E-handelsloven siger, at der skal være kontaktmuligheder på webshoppen, hvis butikken er momsregistreret (og det er de fleste), skal dens cvr.-nummer figurere et sted på siden. Shoppen skal overholde reglerne om blandt andet fortrydelsesret. Desuden er reglerne sådan, at når du har købt noget, uanset om det er en hundetrimmer eller noget helt andet, så skal du have en ordrebekræftelse.
Glædelig jul!