[ Indhold ] [ Hundegård ] [ Transportbur til hund ] [ Hundeseng / Hundesofa ] [ Om os / Kontakt ] [ Nyheder ]
annoncer

Transportbur til kanin



Eksempler på transportbure til kaniner

Transportbure til små hunde og katte er udmærkede at bruge til kaniner.

Se mere i butikken her (annonce).
Hvis du ikke kan finde det perfekte transportbur til kaninen her, så kan jeg anbefale Den Blå Avis (DBA.DK). Her er der masser af gode, brugte bure. Prismæssigt er de så langt nede, at spørgsmålet nærmere bliver, hvor langt det kan betale sig at køre efter det. Men med de mange sælgere derude er det næsten altid muligt at finde noget tæt på.

Et nyt bur er at foretrække. For de koster jo ikke ret meget, og derfor er der ingen grund til at vælge de brugte. På siden, som der linkes til ovenfor, kan du se masser af nye transportbure, hvoraf mange er egnede til kaniner.

Når kanin skal med i bilen

De fleste kaniner klarer fint en tur i transportbur i bilen. Nogle kan måske kræve lidt tilvænning, før de er fortrolige med deres bur og med det at blive flyttet ud af kaningården over et noget mindre og videre ind i bilen.

Vigtige huskeregler.
Kaninen bør altid have lidt vand med i transportburet. Et par stykker frisk salat eller mælkebøtter kan også gøre det, da disse indeholder meget vand. Jeg foretrækker at lægge hø ind i transportboksen. På denne måde minder det lille område lidt mere om dens normale kaninbur. Desuden er det en fordel, hvis den tisser i boksen. Høet opsuger det meste af det, og man risikerer således ikke, at det siver ud af buret og ned i bilens sæder.

Store eller små? Nogle kaninejere foretrækker at købe de store bure til kaniner under transport. Det er en rigtig fin løsning for dem, som har station car, og desuden giver det gode muligheder for at have flere kaniner med på én gang. En stor boks eller lille hundegård kan være fint, hvis man har en stor bil. Nogle har den opfattelse, at kaninen skal have et lidt mere åbent bur, som giver dyrene mere udsyn. Dette er dog ikke nødvendigt for kaniner, da de fra naturens side er vant til at gå i mørke gange under jorden. De vil derfor ikke opleve det samme ubehag, som et menneske ville, hvis det var i boks, hvor der kun var begrænset udsyn.

Fodring i øvrigt

Hos Dyrenes Beskyttelse kan du finde en god guide til fodring af kaniner. De anbefaler, at man fodrer varieret. Kaniner spiser vegetabilsk føde. De kan derfor spise græs, frø, diverse blade, men de anbefaler, at man ikke giver for meget frugt, da dette har et højt sukkerindhold og knapt så mage fibre som det grønne. Som tidligere nævnt vil jeg anbefale grønne blade, når de er i transportbur, så de også har væske. Man kan også indsætte en skål. Kaninen spiser afføring / lort. Hvis din kanin spiser sine ekskrementer (afføring), skal du ikke tro, at der er noget galt. De gør det, fordi ekskrementerne har nogle næringsstoffer, som kun rigtigt optages anden gang, det kommer igennem systemet. Kilde til afsnit om fodring: Dyrenes Beskyttelse - Læs artikel her. På deres hjemmeside kan du også læse gode, professionelle pasningsvejledninger til dyr. Der findes vejledninger til kaniner, hamstere, ørkenrotter, chinchilla og mange andre. Det giver altid en bedre start med dyret at bruge en vejledning, ligesom man undgår de mest almindelige fejl, fx med hensyn til størrelse af buret, fodertyper og mængder samt aktivering af dyrene.

Kaninens oplevelse af at være med i bilen

Som tommelfingerregel plejer jeg at vurdere, at hvis kaninen spiser sit foder i bilen under kørsel, så trives den. Omvendt mener jeg, at en kanin, som bliver passiv og ikke vil tage hverken føde eller vand til sig, måske ikke er helt klar til at sidde i et transportbur. Langt de fleste har dog ingen problemer.

Transportbokse online eller i fysiske butikker?

Tidligere var jeg klart tilhænger af at købe transportbokse / transportkasser til kaniner i de gammeldags fysiske butikker. Der er bare den ulempe, at de traditionelle butikker har et begrænset sortiment, når man skal finde dyreartikler. På nettet kan man på én og samme tid kigge på 20 - 30 butikker, og her finder man næsten altid de helt præcise mål på transportburet til kaninen. Desuden er der gode muligheder for at finde tilbud.

Sådan handler du sikkert på nettet

Når der nu findes så mange butikker med ting til dyr, er det godt at vide lidt om, hvordan man undersøger, om shoppen er til at stole på. Her kommer et par råd:

1) Kontrollér om shoppen har et E-mærke. Det er altid synligt på siden, hvis de har det. Mange placerer det i toppen eller i bunden, men det kan findes alle steder.

MEN misforstå ikke E-mærket. En webshop med dyreartikler, fx tranportbure, kan sagtens være helt perfekt og lødig, selv om de ikke har e-mærke. Det er ikke alle, der har det. Og der er ikke nødvendigvis noget galt med butikken, hvis den ikke har det. Man kan vel nærmest sammenligne det med mekanikere, som kan have et særligt badge med "autoriseret...". Hvis de ikke har det, kan de stadigt være dygtige og ærlige.

2) Tag en tur forbi Trustpilot. Lad os tage et konkret eksempel: Jeg googler efter transportbur til kanin og finder det perfekte bur. Men nu bliver jeg i tvivl om, hvorvidt jeg kan store på butikken. De har ikke noget e-mærke. Løsningen er enkel. Lav en Google søgning med butikkens navn + trustpilot. Herefter kan du se en vurdering på Trustpilot. Hvis det er en helt ny butik, er det ikke sikkert, at der er ret mange vurderinger, men normalt kan man finde gode undersøgelser af konkrete butikker.

3) Facebook. HVIS du hverken kan finde e-mærke eller vurderinger på Trustpilot (uanset om det er en shop med transportbure eller noget andet), kan du lave en Google søgning på firmanavnet for at se, om der skulle være en omtale, fx på Facebook. I dag er stort set alle shops knyttet sammen med Facebook, og hvis firmaet har fået mange likes på det sociale medie, kan det være tegn (men ikke nødvendigvis et sikkert tegn) på, at man kan stole på butikken. En anden mulighed er at gå ud på sider, som handler om det emne, du søger efter. Det kunne fx være, at du er medlem af en Facebook-gruppe om kaniner. Spørg de andre, som de kender butikken.

4) Sikker betaling. Er du led ved at indtaste dine kreditkortoplysninger på en side, så brug Paypal. Her indsætter man et beløb, eller "optanker", som nogle vil sige. Det betyder, at det er umuligt at få adgang til din konto, for med Paypal har du så at sige "parkeret" et beløb på deres side, og dette kan herefter benyttes.

Hjemmelavede transportbure til kaniner

Det er let at lave sit eget transportbur. Man kan fx bruge et par spånplader eller noget krydsfiner. Det er bare vigtigt at sørge for, at der ikke er splinter i træet. Selv om denne gør det selv løsning er let og billig, er der dog for de fleste ikke nogen grund til at bruge tid på det. For de fleste små transportbure koster så lidt, at man kan diskutere, om det betaler sig at bruge tid på selv at lave buret. Hvis du leder efter brugte transportbure vil det i hvert fald prismæssigt ikke kunne betale sig at forsøge selv. Under alle omstændigheder bør man have en eller anden form for transportbur, hvis kaninen skal transporteres i bilen. Hvis den løber frit rundt, kan man risikere, at den løber ud, når døren åbnes.

Fandt du det, som du søgte? Ellers kan du prøve et besøg hos: Petdreams.dk

Glædelig jul!